01.04.19

Copydan AVU-medier på Skolemessen i Aarhus

 

Mød os igen i år på Skolemessen, hvor vi står klar på standen til at fortælle om mulighederne med tv- og film-aftalerne. Du kan også få en inspirationspakke med hjem med mange spændende og konkrete eksempler på, hvordan du bruger tv-udsendelser og film i din undervisning – til alle fagområder og klassetrin.
 
Boost din læringsmetode
I år har vi inviteret cand. mag. og lærebogsforfatter Henrik Poulsen til at komme på messen og holde et spændende oplæg under overskriften Få det bedste ud af tv og film i undervisningen. Poulsen står bag flere lærebøger såsom Gutenberg og Google (2017) og tvserierDK (2013). Han er også medforfatter til den reviderede version af Læring med levende billeder – det digitale perspektiv (2019), der udkommer senere i år.

I sit oplæg giver Poulsen, med udgangspunkt i Læring med levende billeder – det digitale perspektiv, eksempler på, hvordan tv og film kan tilføje flere og spændende nuancer til de traditionelle fagområder.
Han viser, hvordan du ved hjælp af levende billeder kan inddrage nye tematiske vinkler og alternative tilgange til læring i din undervisning. Efter oplægget vil der være mulighed for at møde Poulsen og stille ham yderligere spørgsmål på Copydan AVU-mediers stand (nr. 29).

Kom forbi vores stand til en snak og inspiration - vi glæder os til at se dig!

Skolemessen 2019 løber af stablen 10.-11. april i Aarhus Congress Center i Aarhus.

Henrik Poulsens oplæg Få det bedste ud af tv og film i undervisningen finder sted torsdag d. 11. april kl. 10.30 i lokale 1 (gratis adgang).