Tv i kirken

Ved at indgå en aftale med AVU-medier får kirken adgang til at bruge tv-udsendelser fra omkring 70 danske og udenlandske tv-kanaler.

En lang række tv-udsendelser omhandler bibelske, religionshistoriske eller eksistentielle temaer: hvad er sjælen, findes Gud, har vi en fri vilje og hvad er kirkens rolle i Danmark i dag?

Tv kan gennem den audiovisuelle formidling gøre religion og tro personlig og konkret, og på denne måde inspirere til alternative og tidssvarende undervisningsformer. Præster og medlemmer af menighedsrådet kan således med fordel anvende tv-udsendelser i forbindelse med bl.a.:

Konfirmandundervisningen

Tema-aftener i kirken med undervisningssigte

I brochuren levende billeder i kirken kan I læse mere om mulighederne for at anvende tv-udsendelser i kirkelige undervisningssammenhænge samt finde eksempler på udsendelser til inspiration.



Center for Undervisningsmidler

I kan enten selv optage tv-udsendelserne, eller låne og streame dem hos det lokale Center for Undervisningsmidler, som har et stort udvalg af filosofiske, historiske og teologiske tv-udsendelser.

www.cfufilmogtv.dk finder I det nærmeste Center for Undervisningsmidler og deres udbud af tv-udsendelser. Center for Undervisningsmidler hjælper også gerne med at finde frem til relevante udsendelser inden for specifikke emner.´

Priser og tilmelding til aftalen om tv i kirken.

Det koster ca. 97 kroner om måneden for kirken at få adgang til at bruge tv-udsendelser i undervisningen. I tilmelder jer aftalen ved at sende en mail til avumedier@avumedier.dk.